lørdag, februar 19, 2005

Clapotis.....nr.1 og nr. 2!

TA DAHHHH
Mit første Clapotis tørklæde er nu færdigt.....og det er som I kan se meget lyserødt!

Og læg lige mærke til vores dværg appelsintræ, der står så fint med næsten modne appelsiner på!.....træet blev også overgødet af husbonden sidste år.


Og jeg er allerede igang med Clapotis nr. 2...... i en helt anden kvalitet, nemlig 2 tråde boucle (blanding af bomuld, hør og lidt acryl....købt på en tur til New Mexico) og 1 tråd spinni. Det er noget mere spil i Clapotis nr. 2.....and I love the color!
Og nu er man jo allerede trænet med at strikke tørklædet og har derfor ikke samme brug af mine ellers meget flotte maskemarkører.

onsdag, februar 16, 2005

Røde hjerter og lyserød Clapotis!

Se mine fine røde sokker med hjerter på, der egentlig skulle have været færdigstrikket i mandags på Valentine's dag......men nu kan de så blive færdig til min fødselsdag, som er den 24. Feb.


Og det lakker mod enden med mit lyserøde Clapotis tørklæde. Det blev ikke så langt som opskriften sagde....jeg løb tør for garn!. Nå, men jeg har bestilt noget Lorna's Laces Lion and Lamb og så må så se, hvordan det bliver!

onsdag, februar 09, 2005

Sokker strikket på en ny måde!

Da jeg er tilmeldt Six Sox Knitalong......har jeg dermed også fået andel i Februar mønsteret. Denne måned er det en sok, der skal strikkes fra to til skaft og med et særligt spiral mønster strikket med tre farver. Det er ganske morsomt og jeg meget spændt på at strikke hælen bagvendt eller hvad det nu hedder. Foreløbig ser sokken sådan ud!


Denne trøje er til Emma............flotte varme sommer farver. Garnet købte jeg under min juleferie i DK........og jeg vil kun fortælle jer; at det er meget blødt og lækkert at strikke med, det er fra Hjertegarn og at det kan købes hos Garnlageret i Århus til 8 kr. pr. nøgle.......! Det skulle blive en stor trøje ala min egen opskrift Viggo......dette er blot en Viggoline!


lørdag, februar 05, 2005

Jordbærhue og Clapotis!

Først vil jeg gerne sige tusinde mange tak for de dejlige kommentarer i mit sidste indlæg. Jeg er meget rørt over alle de søde ord i har skrevet....Hvor er det bare rart med et godt strikke netværk!......Emma kommer i helt sikkert til at høre mere om. Jeg vil også gerne lige tilføje, at vi startede selve adoptionsprocessen 17. feb. 2004.....så det har kun taget mindre end et år, at nå så langt som vi er idag.......og de sidste uger her inden afrejse til Kina.....kommer nok til at virke meget langsommelige!

Jordbærhuen til Emma er blevet færdig og den blev strikket i garn foræret af min hemmelige ven; Lene Sophie......og jeg tror somend, der er nok til en mere!
Men sød blev den og jeg glæder mig meget til at se Emma med den på.


Clapotis er også blevet påbegyndt....det er et dejligt strikketøj. Jeg ville ønske at jeg havde valgt noget mere ophidsende garn....det er bare ren uld fra Casade...men i må da indrømme, at med disse flotte maskemarkører fået af Helle i en byttehandel.....liver mit Clapotis tørklæde op!

fredag, februar 04, 2005

Så er storken fra Kina landet her hos mig!

........så jeg skal være MOR, og det er helt ubeskriveligt, hvor dejligt det er at blive mor.......kan næsten ikke vente mere til hun er i vores arme, men vi; Anders og jeg skal først til Kina i mid Marts.....vi har haft travlt og har det stadig......for der skal købes ind, syes sengetøj, strikkes trøjer og meget andet. Og det var derfor jeg pludselig fik travlt eftersom jeg for næste tre uger siden fik meddelsen, at vi skulle forvente en tur til Kina i Marts måned! Tak for alle jeres gætteri'er.....i gættede alle sammen rigtigt!

Og her er hun......vores lille Emma Cecilie; en rigtig lille engel, der sidder på en blomster eng af grøn tyl stof.
Hun er født den 18.dec. 2003 og er fra Hubei provinsen i Kina.


Når man sådan skal være mor og far....så får man blomster af den lige så nybagte Moster....se selv den flotte buket, der ankom her til morgen!
Selvfølgelig i lyserøde farver.....masser af roser, tulipaner og orkide'er!


Mine strikkepinde er gloende i disse dage....jeg er lige startet på denne lille cardigan til Emma. Den bliver strikket i to tråde Regia sokke garn.......selvfølgeglig købt hos Markno Design! Jeg mener farven hedder papillion!