fredag, maj 02, 2008

To tæpper.......

......ihh, og åhhh....endelig færdige....la la. Og det er bare så godt for imorgen drager jeg til DK for at skulle feste og hylde med og for min far......udover at være sammen med familie og rigtige gode venner.

Så selv med en venstre arm, der lider under alt for meget strik i de sidste dage pakker jeg på livet løs og gør huset klar til at vores afrejse. Vi når det nok.

Her er tæpperne.......et i blå toner og et i grønne toner...jeg er svært tilfreds! De glade modtagere er mine nybagte tvillinge nevøer; Christian og Frederik.



En stor fikant med neverkont's trekanten hele vejen rundt. Kan det være lettere og mere simpelt. Garnet skulle jo have lov og plads til at udfolde sig med sine mange striber og farver.
Trekanterne tænkte

Garnet er OPAL 6 trådet og fra denne kollektion.



Der er brugt ca. 320 gram og de måler hver især 74 x 80 cm uden kant.



Og sørme om den sorte/ koksgrå Clara ikke også smuttede af pindene her forleden dag dog stadig uden pres og knap i nakken.....men det når jeg da nok inden imorgen kl. 8, hvor bilen køre til LAX.
Den grønne Clara er alerede brugt flittigt......her i Californien, tæt ved Stilllehavet kan vi sagtens bruge hjemmestrikkede trøjer og veste. Vi har ofte kølige morgener og aftener, hvor det hjemmestrikkede straks kommer i brug.




De næste to uger vil jeg nyde friske rundstykker med rigtig smør, frikadeller, flæskesteg, tarteletter og meget mere. Jeg vil nyde at gå ind i en bagerforretning. Glæde mig til at solde garn, sko og tøj i danske butikker ........Sidst og bedst at være sammen med min og Anders'familie, savnede venner, der bor alt for langt væk.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

God tur!
Fine tæpper du har strikket til nevøerne. Jeg kender alt for godt det med, at familien er langt væk.

nettie sagde ...

Flotte tæpper! Dem blir de da glade for.
Pas nu på hos Bager Skallebæk, det er vanedannene............
kh
nettie

Anonym sagde ...

Flotte tæpper og Clara.
Og rigtig god tur til DK, med alle de herligheder, der følger med.
KH Britt

Anonym sagde ...

Det er nogle rigtig flotte tæpper du har strikket til dine nevøer. De skal nok bringe glæde :-)
God tur til Danmark - som tager sig udfra sin (i min mening) bedste side i øjeblikket.
Venlig hilsen
Stine

Anonym sagde ...

Odense, 18. maj 2008

Kære strikker/garnentusiast.

Vi er en gruppe på fire studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som er i gang med vores afsluttende eksamensprojekt på sidefaget ”Kultur og betydning”, og i denne forbindelse tillader vi os at rette henvendelse til Dig i håbet om, at Du kan hjælpe os i strikningens og garnentusiasmens tjeneste. Vores projekt omhandler garn og strikning som kulturelt betydningsfænomen i vores del af verden, hvor tilværelsen for mange mennesker bl.a. er kendetegnet ved (over)forbrug og en evig stræben fra sted til sted – både rent fysisk og mentalt. Set i denne sammenhæng er strikning og alt, hvad det indebærer, interessant.

Naturligvis kan vi ikke basere vores projekt alene på vores antagelser, og her kommer Du ind i billedet. Nedenfor er oplistet seks spørgsmål, som vi håber, at Du vil tage Dig tid til at besvare og maile tilbage – og Du må gerne svare så kort og præcist som muligt, men uddybende kommentarer er naturligvis velkomne. Besvarelserne bliver anonymiseret og kommer udelukkende til at danne et fundament, hvorudfra vi kan sige noget generelt om, hvem der strikker og lignende. Dine udsagn vil ikke blive brugt i kommerciel sammenhæng.

Spørgsmålene:

1: Køn

2: Alder

3: Hvem strikker Du til (som privatperson og altså ikke med henblik på salg)?

4: (Hvis Du strikker til dig selv:) Bruger Du det, som Du strikker, i flere sæsoner?

5: Hvad er vigtigst for Dig: garnets pris eller garnets kvalitet?

6: Køber Du garn i en butik eller på nettet? (Hvis ikke Du køber garn på nettet, kunne Du da finde på at gøre det alligevel?)


Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen,

Hanne, Kamilla, Mai og Marie


Kontakt: Marie Nordheim: marie_nordheim@hotmail.com