Det blev til en guldmedalje.....og glæden vil ingen ende tage. Der er stor fest i danskelejren her, hvor jeg bor.

Forfra....der er virkelig kræset om dette strikdesign.

Bagfra .....selv her er den utrolig smuk....jahhh, den ligner jo forsiden!

Og modtageren glæder sig specielt til meget køligere dage......den er for varm at have på idag, hvor termometeren næsten kysser 30 graders varme! Læg mærke til at Emma har taget sportstøj på i dag....bare fordi moderen er en guldvinder.

Den er rigelig til min næsten 5 årige datter......men jeg valgte altså at strikke str. 6 år for barnet vokser jo med kanon fart for tiden.

Selvfølgelig skulle hatten jo også strikkes, specielt fordi Emma er så afgjort en hatteperson og kan slet ikke for nok af disse. Hatten synes jeg har en helt fantastisk pasform og tykkelsee, så den vil jeg nok lave lidt flere af til andre børn i familien.
Linus er afgjort et superstrikkeprojekt. Opskriften er gennemført til mindste detalje og det står skrevet totalt og aldeles forståligt. Hanne Falkenberg har virkelig forstået at lave et strikke design, der ikke bare er enormt herligt og interessant at strikke, men som også er yderst smuk og klædeligt. Farverne er bare så flotte og spillet mellem de røde, orange og pink farver er ubeskriveligt smukt! Det har været et allertiders OL projekt.....ikke for stort og spændende nok under alle disse intense OL dage.
Tak fordi du/ i gad at følge med i mit eget personlige strikke OL...det har været en fornøjelse at læse alle de mange opmuntrende ord!
Og nu vil jeg så igang med nogle af de der andre strikkeprojekter, der ligger i kurvene rundt i huset.......nogle af dem er blevet lidt rørt under OL legene.
Kryds så lige fingre for at alting går igang igen efter OL i Kina.....for nu vil jeg gerne snart hente min yngste datter hjem!