Ja, selv værelset og vores hus skulle helst være i farven grøn ifølge Emma. Foreløbig holder vi os bare til lidt strik i det grønne og her kan moderen heldigvis diske op med flere grønne nuancer.
Først var det hjerte vesten.......næsten slidt op.....okay overdrevet, men den bliver godt nok flittigt brugt på de her halvkølige morgenstunde og aftner. Og nu så en Clara vest, der også ser ud til at blive et hit.
Den er strikket efter str. 6-10mdr'.s størrelsen på pind 4mm. Den blev strikket med en tråd Spinni og en tråd Alpaca. Så den blev blød og lidt vamset!
(Opkriften er lavet af Karin Vestergaard Mathiesen.)
Emma i sin nye vest efter et bad.
.....Og så var det at Emma forresten sagde...."Jeg vil også gerne have en i sort!", så jeg strøg straks ned i mine garngemmer og fandt lidt sort og koksgråt garn frem til endnu en Clara vest. Den er så nem og hurtig at strikke. Opskriftens egentlige beregnede garn ligger her i den flotteste dybeste mørke lilla og venter på at blive strikket til en Clara vest i str. 12-18mdr......når der engang kommer besked fra Kina.