tirsdag, juli 31, 2007

En nerve...........

...har sat sig fast imellem venstre 5. og 6. ribben og giver smerter. Kiropraktoren siger ikke for meget strik.....lav strækøvelser og gå igang med yoga igen. Jeg skal til at pleje migselv lidt mere sagde han sørme....og jeg tager hans ord meget bogstavligt....så jeg starter allerede idag med en god gang afslappende massage.
Så i de følgende uger bliver der ldit stille her på bloggen.....jeg skal prøve at holde lidt igen med at strikke for lang tid ad gangen..... det bliver svært specielt ved tanken om alt det dejlige garn jeg har liggende på mit lager.



Jeg vil dog gerne lige vise en lille baby trøje i str. 9-12 mdr. fra bogen "Special Knits" af Debbie Bliss. Den er strikket i baby cashmerino....dejligt dejligt garn. Jeg ved endnu ikke om det er til MeiMEi.....som jeg er håbløst bagud med at strikke månedlige projekter til.........vi når det nok..... der er også to kusiner eller fætre, der er på vej, så måske trøjen kunne blive til dem, derfor er der foreløbig ingen knapper syet i.

Men for pokker, hvor går det dejlig nemt og hurtigt at strikke en str. 9-2 mdr. trøje.

Tusinde tak for alle jeres kommentarer til "SPIREN"..... Emma er meget glad for den og kan næsten med at skulle tage den i brug. Lige nu er det for varmt om dagen.....men en kølig aften ville den passe fint til.

fredag, juli 27, 2007

Gul "SPIRE".........

...er færdig og Emma er ganske fornøjet over at være den stolte ejer af denne trøje....også selvom hun på et tidspunkt fortalte mig, at trøjen skulle være grøn og vi faktisk godt kunne forære den gule spire trøje til en anden. Jo jo, man har jo et standpukt indtil man tager et nyt......Anyways, se selv de glade billeder af en glad Emma med ny trøje, der vist havde glemt det der med den grønne trøje.....moderens held.
Ja foto seancen ville ingen ende tage.....




med nye hjemmesko... med frisk plukket tomater fra haven osv.


Trøjen er strikket i ÅLJ og rester af spinni til effekt kanter.

Opskriften er stort set fulgt til punkt og prikke, men med undtagelse af gobelin kanten, hvor jeg lavede mine egne fiks fakserier.......man kender vel at lave krumsrping, når der er noget man ikke kan li'. Bullen er også strikket ihvertilfælde mindst 5 cm længere. Jeg ved ikke om det er typisk asiatisk eller den alder Emma har....for jeg synes altså hun har utrolig lang torso i forhold til sine ben...... benene er ved at følge lidt med.
Halsudskæringen kunne måske godt være lidt mindre, men på den anden side så er der plads til et bandana tørklæde til køligere dage.

Jeg håber den bliver hit og en god børnehavetrøje her til efterår/ vinter.

Og opskriften på trøjen findes i denne vidunderlige bog....."Hønsefødder og Gulerødder".

tirsdag, juli 24, 2007

En tøset udgave............

.....af blusen "Spiren" fra bogen "Hønsefødder og Gulerødder" er ved at være en realitet her på vores adresse.
Der blev af undertegnede fundet 200 gram ÅLJ garn plus 7 rester af Spinni og....vupti vupti altså sådan næsten da.....så er "Spiren".....næsten færdig.

Se selv.....
...og jeg skulle hilse og sige, at den er mægtig skæg at strikke. Det eneste jeg ikke har fulgt i opskriften og det er simpelthen fordi ikke 7 syv vilde heste kan få mig til at strikke gobelin strik, der skal bukkes om som kant forneden på trøjen......jeg kan ikke fordrage at strikke gobelin...... så jeg lavede lige min egen løsning.....også selvom jeg godt ved, at det kunne se ret så sejt ud med gobelinkanten......men min trøje har næsten samme effekt.


Ja, sommeren er over os......og vi går næsten ned til stranden hver dag for at dyppe vores tæer i Stillehavet. Det forbandede er bare, at der er så meget olie i vandet og vi derfor altid kommer hjem med store klatter under vores fødder og somend også på badetøjet. Men ellers så er vandet helt fint .....bølgerne er stadig alt for voldsomme for Emma og med stærk understrøm.....så vi nøjes med at soppe.

En lille strand nymfe klar til stranden.

lørdag, juli 21, 2007

8 ting om mig.........

....ja Gitte har tagget mig og vil have at jeg finder 8 interessante ting om migselv.

1. Jeg er nr. 2 ud af en børneflok på 5.....født og opvokset i Haderslev. Har taget begge mine uddannelser i og omkring Viborg. Og skulle jeg nogensinde flytte tilbage til DK ville jeg vælge Viborg.

2. Da jeg var 17 år fik jeg tilsat flere navne så istedet for at hedde bare Karin Jegsen blev jeg til Karin Sophie Amalie Otte Jegsen......og da jeg blev gift kom der endnu et navn til rækken nemlig Petersen......men her i USA hedder jeg bare Karin Jegsen Petersen og bliver kaldt Malle af de fleste jeg kender. På min nummerplade står der "Jegsen".

3. Jeg elsker at rejse, men er faktisk et udpræget hjemme-menneske...... alligevel har jeg formået at bo knap 2 år i Island (Isafjord) og 2 år i Honolulu, Hawaii .... og nu her i Californien, hvor jeg føler mig meget hjemme.

4. Jeg er blevet opdraget til at følge mit hjerte i alt.....og det giver jeg videre til Emma.

5. Min far troede engang, at jeg måske var den af hans fem børn, der skulle overtage hans tandlæge klinik, men det blev ikke til noget efter min sommerferie tjans på klinikken.

6. Min farmor er den person, der har sat mig igang med håndarbejde... og altid fulgt mig med stor interesse indtil hun døde i 1997. Jeg savner min farmor meget og tænker næsten dagligt på hende....

7. Konkurrencer er slet ikke mig og da slet ikke i sport, men i 2002 padlede jeg sammen med min mand i en outrigger canoe club (hawaiian style canoe) og vi konkurrede hele sommeren....det blev til tre medaljer.

8. Jeg er sko, garn, stof - alcoholic. Elsker små skøre ting fra hele verdenen og har et garn & stof lager, der er MEGET stort. Anders er sikker på, at jeg vil åbne en garn og stof forretning med det lager jeg har......men det er alt sammen bare til migselv.



Jeg giver bolden videre til dem, der endnu ikke har prøvet.....jeg tror taggeriet har været langt onkring allerede.

fredag, juli 20, 2007

Voila...........

....så blev Notre Dame endelig færdig. Ja, det sidste var jo bare lige at hæfte ti ender og så få sat en knap i og det tog somend nogle uger.....knappen er kun midlertidig, men det var det, der var af udbud i knappekassen af de store knapper.
Så her er jeg i næsten fuld figur med trøjen. Opskriften er fuldt temmelig nøje bortset fra at længden er blevet længere.....jeg er mere til numse varmere som navlebeskuer. Opskriften er fra InterWeave Knits Summer 2007 og garnet er Patons og strikkefastheden passede fint og jeg er total vild med farverne, der passer perfekt til mine briller.



Dejlig sweater til vores kølige aftner her hos os. Har den faktisk på lige nu, hvor solen er ved at gå ned og den kølige luft fra havet kommer op til huset.

Der har ellers siden sidst været besøg fra Dimen 30.......min gamle boss og hendes mand. Jeg havde ikke set dem siden jeg drog til California, så verdens situationen i Åbenrå blev mildesttalt endevendt fra flere vinkler. Vi hyggede og fik slappet af.....dejlig mad blev der indtaget og de udfarne fra Åbenrå får shoppet ret meget, men er der noget at sige til voldsom shopperi, når dollaren er så lav som den er?


Ellers så bliver der strikket lidt her og der.... der bliver kigget en del på baby opskrifter eftersom to af mine brødre skal være fædre ......den ene for tredie gang og den anden for første gang......så der er som nok at se til.


Og så er jeg blevet tagget af Gitte......og tænk hun vil gerne vide 8 interessante ting om mig......min hjerne arbejder på fulde tryk ..... !

søndag, juli 01, 2007

4. Juli......

....ja vi varmer op til en af sommerens fridage....nemlig på onsdag, hvor der fejres Independence Day.

Vi varmede op igår med at deltage i byens parade sammen med Emma's børnehave. Ungerne synes det er så fedt at skulle cykle på deres egen pyntede cykel ned ad hovedgaden.

Så vi har arbejdet meget i røde, blå og hvide farver. Se selv!


Stadig hjemme i haven, hvor Emma nu fastslår, at alt er klart lige fra cykel til tøj....dog ikke håret!




Emma og venner fra børnehaven stiller op til fotografering....Anders kan anes med sine store amerikaner hat.



En træt parde deltager, der fik sin is på den varme dag.....der kom vist lige så meget is på tøjet som i munden.