mandag, oktober 29, 2007

Forårstæppe............



...jeg strikker fortrøstningsfuldt videre med projekter til min MeiMei....for selvom mine papirer blev registreret bare ti dage efter Anne, så lader vores anden datter sig vente på. Havde vi fået ændret vores ansøgning til at ønske et barn med mindre handicaps havde jeg måske kunne se en ende på denne her anden adoptionsproces... vi var for sent ude..... jeg håber stadig, at Kina måske vil "speede op" efter de Olympiske Lege. Vi er for længst holdt med at regne og spekulere i, hvornår vi muligvis skal til Kina for det er ærligtalt umuligt lige nu, så vi må nok se i øjene, at der går laaaang tid før vi skal en tur til Kina igen. Og sådan er det så bare........intet at gøre, bare indstille tålmodigheden på sit højeste, glæde sig over at have Emma og at der kommer en datter mere i huset.

Så der er masser af tid og garn til at strikke små nyttige ting til MeiMei og indtil hun kommer til mig kan jeg jo sidde og drømme mig til at kramme hende.



Forårstæppet er strikket i noget meget blødt merino uld og opskriften findes her.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Skønne farver. Åhhh hvor jeg dog længtes efter forår.

Jeg kan godt li' du så vedholdent bliver ved med at sige Mei Mei. Den sidste gruppe der fik børn fra Kina her i Danmark fik alle drenge - 8 stk. Gisp sagde forældrene, der var nogen der straks gik på e.bay og fik travlt med at sælge små kjoler......