fredag, juni 20, 2008

Lyseød, lyserød......

....og mere lyserød plus lige en anelse grøn og blå.



Det var lige ved at være for meget af den lyserøde, en farve som jeg godt kan lide, men nok mere i små mængder. Det gør ikke noget, at der meget for de 208 af firkanterne....sådan næsten da, for stoffer med for meget guldtryk og med ord, der sagde survivor o.lign. og løsvævet stoffer røg i skraldespanden......men de er købt til fordel for brystkræfts forskning og så er det jo helt okay med meget lyserød. Quilten er nu beregnet at skulle være til en pige......ved ikke lige helt hvem, men det er jo altid rart at have et lille lager af "gaver"!



Kantstoffet er købt udover firkanterne.....og jeg tror jeg fik de fleste nuancer af lyserød dækket i de tre yderborter.......den grønne kom med fordi der manglede lidt kontrast og jeg synes effekten blev god.


Nu skal quilttoppen så gøres klar.......stryges godt, tråde skal klippes af, bagsidestof skal købes og så sendes den ellers til Oklahoma, hvor den bliver maskinquiltet.

Okay og jeg ved godt, at det var "for meget" at skrive at mine håndarbejderier var gået lidt i stampe.......det er bare fordi det er de små projekter jeg gør i. Det er for varmt at sidde med et stort uldstrikketøj i varmen.......og jeg har sådan lyst til at strikke denne her!

6 kommentarer:

anne sagde ...

Malle det er sødt, fint og lige så lyserødt som et sdan pigetæppe skal være. Men jeg kender det godt, for man kan nsten få kvalme af at det lyserøde - jeg er jo selv igang og det skal endda blive i huset......

Lene Sophie sagde ...

WauW hvor er det blevet flot, jeg er helt misundelig på at du kan det der...

Linda sagde ...

øh, så du laver lige et lille tæppe som ikke skal blive i huset... hold da fast hvor jeg håber den endelige modtager bliver glad, for det er da et kæmpearbejde. Det er rigtigt flot, og en god ide med den grønne til at kvæle den lyserøde. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal sætte sammen med mine lyserøde pyjamasstrimler.... mintgrøn, blå....rød? Og så hvid med sorte prikker ;o)
Jeg har mest gjort i håndquiltning, men det har også været bittesmå barnevognstæpper, så jeg overvejede at bruge de mange sorte knapper jeg har fra magens døde skjorter, til at sætte i hjørnerne ved firkanterne og på den måde binde lagene sammen. Skide smart at man kan sende det quiltning, koster det en lille bondegård?
mvh Linda

grendesign sagde ...

Skønt tæppe - lige som de små piger elsker allermest.
Du behøver ikke vente - Lady Sweater'en kan du da bare strikke op i bomuld eller et andet sommergarn - er sikker på at det vil virke godt. Overvejer det selv...
KH Britt

Tine sagde ...

Super flot tæppe.
Der er en pige, der engang bliver meget lykkelig for den.
God fornøjelse med det næste projekt.
Den er der mange der er blevet forelsket i :-)

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

tak tak........quiltning er faktisk ikke så svært, når bare stoffet er skåret pænt lige....tricket ligger også i at presse sømmene på en bestemt måde!

og det koster heldigvis ikke en bondegård at få den quiltet.....så havde jeg gjort det selv...men størrelse er træls til min lille maskine! det koster mig måske $25 hos søtrene i oklahoma.

ja, jeg er ret sikker på, at den bliver givet væk, da Emma er ved at drukne i tæpper! der er jo også niecer i min familie, der nok godt kunne få brug for en lyserød quilt!