Men Emma og jeg trodsede regnen nogle gange og gik bl.a. til stranden for at kigge til sælerne i byens sæl-reservat, der hvert år i månederne December til Juni bliver overvåget af frivillige. Der bliver talt op og holdt øje med bestandens størrelse hver halve time. Stadig ingen babyer....først til Februar fik vi at vide, så vi må derhen igen, når der står Februar på kalenderen. En sød historie fra Emma er da hun om aftenen skulle fortælle sin far om besøget hos sælerne er ;
Far; fik du set nogle baby sæler idag Emma?
Emma; Nej, de er stadig inde i deres mors maver......ligesom min lillesøster ligger inde i min kinesermor's mave.
Ingen tvivl om, at vi i denne tid taler meget om at være født i Kina, have en Kinesisk mor og far osv osv......og der bliver spurgt meget om, hvornår vi skal til Kina for at hente MeiMei. Så ventetiden er ikke bare lang hos os forældre, men også hos storesøster Emma. Vi prøver at holde lav profil med at tale for meget om MeiMEi, men der er mange, der spørger om, hvor hun bliver af og her i huset har små gryder altså også ører!
Her ser i det barske Stillehav i regnvejr med øen Santa Cruz i baggrunden.
Og min bil, der ikke har været så flot hvid i meget længe...... tak regn! Se lige bjergene...bag disse grå skyer gemmer der sig lidt sne....jo sørme kan der ses sne i syd Californien.
Nå, men regn er jo også godt til indendørsaktiviteter som strik, så der har selvfølgelig været strikket en del.
To styks "inderst inde" eller som jeg hellere vil kalde dem....to veste i det dejligste Alpaka fra garnstudio. De er til mine nyfødte tvillinge nevøer, der meldte deres ankomst igår morges. Så jeg blev her i ugens løb lige pludselig Faster til tre nye nevøer....Malthe, Frederik og Christian.
Så jeg strikker på tvillingetæpperne for at få dem hurtigst muligt færdigt....et er helt færdigt og det andet mangler bare borten.......jeg når det nok siger jeg til mig selv hele tiden og det gør jeg jo også. Det gør jo ikke noget at de kommer til DK først om et par ugers tid, vel?