tirsdag, august 01, 2006

Afveksling er godt......

.... skrev Mette en gang til mig.....og jeg giver hende ret. Når det hele ikke rigtig vil med strikkeriet eller når jeg begynder med de der vanvittige ideer med at strikke vintertilbehør i 30 graders varme......så er det måske et lille signal til at skulle søge andre former for kreativitet.

Som så mange andre..... quilter jeg også,....måske ikke helt så traditionelt (læs; for mange hjørner og spidser, der skal passe sammen), men mere crazy quilt.....og når jeg først kommer igang....er jeg svær at stoppe.

Jeg har i de seneste dage lavet to små quilt toppe i striber (fik ideen fra en anden i cyberspace) og en større quilt i "bare firkanter".



Sidstnævnte skulle gerne ende på Emma's seng, når den bliver skiftet ud med en "rigtig" seng, der lige er indkøbt og venter i garagen.



Svært at ane, men quilten's stoffer har masser af fugle, sommerfugle og blomster å.....alt sammen noget Emma er meget optaget af og begejstret for.....og så har jeg gjort alt for an undgå den lyserøde farveskala!


Tit så er det jo det at skære stoffet til som er det mest tidskrævende...ihvertilfælde for mig. Når symaskinen først er varmet op og strygejernet er inden for få skridts gå afstand, ja så kører det bare derudad!

Jeg snyder lidt med selve quiltningen....jeg kan godt se det yndefulde i at sidde med en quilt i skødet og håndquilte, men når jeg nu kender til to søstre i Oklahoma, der gerne vil og er indehaver af en stor quilte-sy-maskinen...betaler jeg mig glædeligt fra det.

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Skønt at se dine patchwork projekter blomstre frem! Ja, jeg elsker jo "bare firkanter", men jeg må tilstå, at jeg også har lyst til projekter lidt a la dine andre to! k.h. Mette

Anne og Co sagde ...

Hvor er de fine. Stor respekt for dine to quilte-søstre, gid jeg havde sådan nogle tæt på.
Emmas tæppe er skønt, smukke farver.
Jeg tror jeg overgiver mig, fra nu af bliver der maskinsyet tæpper og ikke alt det nostalgi med håndsyning.